top of page
17859602570132948.jpg

MINI ÆBLESNEGLE

Mini fuldkorns æblesnegle: Welcome

Mini fuldkorns æblesnegle med kanel

De her bløde mini æblesnegle er perfekte som det lille ekstra i madpakken. Dejen er en lidt sundere udgave af en klassisk fødselsdagsbolle, her lavet uden smør og med fuldkorn. 

Jeg er ret vild med størrelsen på de små snegle, der passer perfekt til madpakken. Men da jeg kun har en form med 24 huller laver jeg som regel en portion små og en portion større snegle, så der bliver til 24 små og 12 store.

Opskriften giver ca. 48 mini snegle

Dejen:

50 g gær

3 dl mælk

2 dl kærnemælk (yoghurt, A38 eller lign.)

1 tsk salt

3 tsk. sukker

300 g hvedemel

300 g fuldkornsmel (Jeg har brugt hvid hvede)

Fyld:

200 g æblemos 

Lidt stødt kanel

Lun mælken og opløs gæren heri. tilsæt kærnemælk, salt og sukker og tilsæt herefter melet lidt af gangen, måske skal du bruge lidt mindre eller mere mel end der står i opskriften.


Ælt dejen godt igennem og rul derefter dejen ud til en aflang firkant, smør med æblemos og drys med lidt kanel. Rul sammen til en roulade og skær den ud i ca. 2 cm tykke skiver. Kom skiverne i en form eller sæt dem direkte på bagepapir. Lad sneglene hæve i 30 minutter, pensl med æg og bag dem ved 180 grader i ca. 10-12 minutter. 

Voila og velbekomme!


TIP: Har du lyst til lidt variation til æblesneglene har jeg også haft succes med at lave ostesnegle og chokoladesnegle. Lad mig gerne høre hvis du har andre gode ideer:-)

Til 24 mini ostesnegle brugte jeg 50 g revet cheddar, lidt chiliflager og frisk timian. De er vildt lækre til græskarsuppe.

Til 24 mini chokoladesnegle brugte jeg 20 g lys hakket chokolade.

Mini fuldkorns æblesnegle: Tekst
IMG_20200911_155042.jpg
Mini fuldkorns æblesnegle: Billede

Du finder mig her

Adresser:

Fysiodanmark Skødstrup, Bondehaven 19D, 8541 Skødstrup. (Letbanen ligger 2 minutters gang fra klinikken)

&

Protreatment Trøjborg, Niels Juels Gade 82B, 8200 Aarhus N.

Bor du ikke i nærheden tilbyder jeg også online forløb. 

Kontakt mig på:

Mail: madgladdiaetist@gmail.com

Telefon: 50410435

Åbningstider:

Mandag: 9.00-16.00

Tirsdag: 9.00-18.00

Onsdag: 9.00- 16.00

Torsdag: 9.00-19.00

Fredag: 8.00- 16.00

Du kan få tilskud til diætist på op til 350 kr. pr samtale fra sygeforsikringen danmark, når du modtager vejledning i min klinik. Der gives et årligt tilskud på max 2100 kr.
Mange private sundhedsforsikring giver også tilskud.

 Powered 2024 by Madglad Diætist | Pernille Baun Haaning

bottom of page