top of page
IMG_20210421_123033_861[1].jpg

GRØDMUFFINS
MED BLÅBÆR

Grødmuffins med blåbær: Welcome

Grødmuffins med blåbær, vanilje og citron

Grødmuffins er virkelig blevet et hit herhjemme. Jeg har bagt dem en del den sidste uge og de er serveret både i madpakken, som morgenmad, som eftermiddagsmåltid og til dessert på en regnfuld hverdagsaften. 

De er mere end godkendt af mine drenge og skal det være ekstra smovs kommer der et tyndt lag nutella og nødder ovenpå, det version er bestemt også godkendt.


12 muffins


Ingredienser:

3 dl havregryn (malet til mel)

1 dl havregryn

3 æg (4 små)

2 dl. Mælk

160 g skyr (jeg bruger Cheasy vaniljeskyr)

3 tsk. bagepulver

1 knsp. Vanilje pulver (du kan også bruge vaniljesukker, eller hvis det skal være ekstra luksus lidt korn fra en vaniljestang)

2 spsk. hvedemel

Revet skal af en halv økologisk citron

75 g blåbær

Mal 3 dl. havregryn til mel og bland alle ingredienser sammen til en grød. Fordel i muffinsforme og bag i 20-25 minutter ved 175 grader.

TIP: Vil du overraske kan du med stor succes tilsætte en lille skefuld Nutella eller et stykke chokolade i midten af grøden.

Grødmuffins med blåbær: Tekst
bottom of page