CHIAMISU

CHIAMISU
Den lækreste chiagrød med smagen af tiramisu!
Jeg er kæmpe fan af chiagrød, kaffe og tiramisu, så en fusion mellem de tre er nærmest ren magi. I skrivende stund stornyder jeg en portion hver eftermiddag, det er sødt, mættende og proteinrigt og fungerer som det helt perfekte mellemmåltid.
Jeg synes, at det er helt genialt så mange muligheder, der er for at variere chiagrød, brug krydderier eller frugt i grøden eller varier toppingen, det giver utallige muligheder, så du altid kan få det til at passe med sæsonen og har du det bare lidt som mig er det virkelig fedt med variation.
Opskriften giver 2 portioner (afhængig af din appetit naturligvis, mærk altid efter hvad en passende mængde er for dig)
Ingredienser:
1 dl minimælk
½ dl stærk kaffe
3 spsk chiafrø
200 gram vaniljeskyr fra Cheasy
Topping:
Ca 100 gram skyr
Et drys kakaopulver
Eventuelt bær
Bland alle ingredienser sammen, kom dem i en tætsluttende beholder og stil på køl i minimum 4 timer.
Anret chiagrøden i en fin skål og top med skyr, kakaopulver og eventuelt bær.
Nu kan du sætte dig i din bedste lænestol og bare nyde!
TIP: Jeg har brugt Cheasy vaniljekyr, bruger du en neutral skyr eller græsk yoghurt ville jeg komme lidt sødme i fra f.eks. honning, vaniljepulver, sødemiddel eller lignende.
Jeg laver den ofte koffeinfri med instantkaffe, så jeg kan nyde den eftermiddag eller aften uden at det forstyrrer min søvn.
Bonusinfo..
1 portion indeholder:
180 kcal
17,5 gram protein
15 gram kulhydrat
5,5 gram fedt




MADGLAD DIÆTIST
Ved Pernille Baun Haaning | Klinisk diætist | Århus
Uddannet klinisk diætist & selvudnævnt madpassionist!
Elsker at forene sundhed & madglæde.
Jeg elsker at udvikle sunde, nemme og lækre opskrifter hvor sundhed og madglæde går op i en højere enhed.
Alle fortjener et liv med balance imellem sundhed, madglæde og madro.
Tlf: 22 26 82 92
