BAGT GRØD MED BLÅBÆR OG VANILJE
Bagt Grød med blåbær, citron og vanilje
Luksusudgaven af en klassisk havregrød med sprød skorpe og mushi midte. Den er både fantastisk på hverdage, om eftermiddagen, i weekenden eller til brunchgæster. Grøden tager kun 5 minutter at røre sammen og så hygger den sig i 25-30 minutter i ovnen imens du kan tage et bad, træne morgenyoga, smøre madpakker eller gøre klar til dine brunchgæster. Alt imens der spreder sig den skønneste duft fra blåbær, citron og vanilje.
4 personer
INGREDIENSER:
2 dl havregryn (malet til mel)
2 dl havregryn
2 æg
2 dl mælk
150 g skyr (jeg bruger Cheasy vaniljeskyr)
1 tsk. bagepulver
1 knsp vaniljepulver (du kan også bruge vaniljesukker eller korn fra en vaniljestang hvis det skal være ekstra luksus)
Revet skal af ½ citron
75 g frosne blåbær
1 nip salt
Pynt: friske blåbær og nødder
FREMGANGSMÅDE:
Tænd ovnen på 180 grader. Blend 2 dl havregryn til næsten fin mel og bland sammen med de resterende ingredienser i en skål. Fordel grøden i en form (smurt eller med bagepapir) og kom formen i ovnen i 25-30 minutter indtil den er flot gylden og sprød.
Lad den køle en smule af og pynt med friske bær og nødder.
Velbekomme!